Faser

Hver fase har et navn, en start- og slutdato og en status: Ikke startet, I gang eller Færdig. Tryk på status for at skifte. Faser kan flyttes op og ned og slettes; varer og noter på en slettet fase bliver liggende uden fase.

Datoerne er valgfrie, men de bruges på tidslinjen og til at advare, hvis materialer kommer for sent.

Materialer

En vare har navn, antal og enhed, en kategori (fx Træ & tømmer eller VVS) og eventuelt en fase, en leverandør, en pris pr. enhed og en forventet leveringsdato. Listen sorterer sig selv efter kategori. Mangler du en kategori, kan ejeren eller en hjælper lave boligens egne under + Egne kategorier, fx Solceller eller Pool.

Tryk på status for at skifte mellem Skal købes, Bestilt og Leveret. Med "Vis kun det der mangler" ser du kun det, der stadig skal købes. Det er praktisk, når du står i byggemarkedet.

Noter

Skriv noter til hele projektet eller til en bestemt fase, fx mål, aftaler med håndværkeren eller hvor hovedhanen sidder.

Se også: Alle hjælpeemner